RESULTAT: Grand Prix Linieløb (4. afdeling)

Resultatet af 4. afdeling af Grand Prix kan nu downloades. Rødt hold er stadig i front, men jagtes tæt af sort hold. Næste og sidste Grand Prix køres torsdag d. 27/6

Grand Prix 2013 (download excelfil)

 

Oprettet d. 18. June 2013
2 kommentarer til RESULTAT: Grand Prix Linieløb (4. afdeling)

    Warning: Use of undefined constant rt_comments - assumed 'rt_comments' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/team9280.dk/public_html/wp-content/themes/theme/comments.php on line 46
  1. SÅ er det sidste afdeling ag Grand Prix i aften.
    Der er holdtidskørsel på programmet
    Tristyr/bøjle er tilladt, af sikkerheds hensyn henstilles der til at kun forreste rytter ligger nede i det
    Henrik (farfar) køber ind til en grillet frankfurter med tilbehør, kan erhverves til en 20,- .Håber vi kan ha’ en god afslutning på forårs sæsonen og markere overgang til feriekørslen i aften. Der køres hele sommeren, snak evt sammen i forhold til nøgle til klubben, så i kan komme ind, tror kun der er koldt vand i bruserne fra på mandag, så omklædning er måske ikke så rart som vanligt
    Vi ses
    Torben

  2. René Olesen
    19. June 2013 at 18:13

    Fjerde hilsen til hold grøn.

    Jeg stod før starten i torsdags og betragtede opstillingen. ”Det ser lovende ud”, tænkte jeg. ”Overvejende grøn dominans med lidt gult hist og her. De sorte der skal jeg nok få banket på plads!” Men ak, det var ikke startopstillingen til fjerde afdeling af Grand Prix, men derimod startopstillingen til første afdeling af projekt læhegn på Kærhavegårdvej 116. Den grønne dominans, jeg med tilfredshed havde konstateret, var plænens farve, og det gule hist og her var et par tørre pletter efter den længe periode med tørt vejr. De sorte, som nok skulle blive banket på plads, var mine nymalede 70×70 mm stolper til læhegnet.

    Mit engagement i projekt læhegn blev på bekostning af mit bidrag til fjerde afdeling af Grand Prix. Ikke noget, jeg er synderlig stolt af. Derfor skal min cadot gå til en sand helt. Til én af de helt store, der vil indskrive sig i historien, som ham der trodsede alle odds og tog kampen op ene mand mod resten af feltet: Morten Sørensen. I ensom majestæt iklædt håbets farve ofrede han alt da han først kastede sin Willier over stregen som nummer 1 i den flade spurt og derefter formåede at komme ind på tredjepladsen på kirkebakken i Kongerslev. Ikke mindre end verdensklasse!

    Havde vi dog bare haft fem Ewing’er på grønt hold havde det vel næppe været nødvendig at køre Grand Prix for at finde det stærkeste hold. Derfor er det ikke mindre end decideret uretfærdigt at vores tapre kaptajn IGEN måtte se sig bremset af en punktering. Er der nogen der kender en snedker? Vi skal have lavet nogle hjul af træ til Ewing…

    Punkteringen kostede dyrt, men Morten formåede at komme på cyklen igen tids nok til at indkassere 14 point på målstregen – en sand kriger!

    På trods af Mortens fornemme præstation blev grønt hold selvsagt distanceret yderligere i den samlede stilling. Vi er definitivt hægtet af nu uden håb for avancement før femte og sidste afdeling af Grand Prix: Holdtidskørslen. Men på den positive side er spændingen i toppen ikke blevet mindre. Alle de tre øvrige hold kan tage den samlede sejr med et godt resultat i den prestigefyldte diciplin.

Skriv en kommentar