Grand Prix 2015

Grandprix-2015

Til der igen kommer blade på træerne og luften bliver behagelig varm. Og mens vi går og glæder os til det, kan vi jo passende tage et kig på, hvilke strabadser vi skal nyde, når Grand Prix 2015 skal afvikles!

298 km over i alt 2.056 højdemeter skal tilbagelægges før vinderholdet kan kåres. Det er med stor fornøjelse, at ruten her kan offentliggøres til glæde og gavn for dem, som allerede nu vil studere hvor angrebene skal sættes ind, til dem som måske vil ud at smugtræne på strækningerne, og til dem som slet og ret er nysgerrige efter, hvor vi skal hen i det himmerlandske landskab til foråret.

Nye tiltag i Grand Prix 2015

Selvom der værnes om de grundlæggende koncepter bag Grand Prix, er der blevet plads til en del fornyelse i 2015. Blandt andet skal nævnes indførelse af den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje samt den grønne sprintertrøje, og ikke mindst byder ruten på større variation fordelt på seks afdelinger. Desuden bliver deltagelse i Grand Prix baseret på individuel tilmelding fra klubbens medlemmer – det er således helt frivilligt, om man deltager eller ej.

Flere informationer om pointsystem, hold og datoer for afvikling af de enkelte afdelinger følger på klubbens hjemmeside, når vi kommer tættere på sæsonstart.

Grand Prix ruten 2015

Ruten er i år inddelt i seks afdelinger: En holdtidskørsel, en enkelstart samt fire linjeløb. Hermed en lille appetitvækker…

Grand Prix 2015

images

 

1. Afdeling – holdtidskørsel
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=gwtiqsoebfbfkxal&authkey=FF4A8CE09948DD05632831E0B5CFA48630D1E1B6AD72B96E
Generelt om ruten:
I første afdeling skal holdene dyste i en disciplin, som blot en enkelt gang før har været på programmet i Grand Prix: Holdtidskørsel. Ruten er teknisk nem og næsten pandekageflad. Det betyder til gengæld masser af potentiale for at holde kæden stram og farten høj hele vejen rundt. Med flere lange, lige strækninger – blandt andet gennem vildmosen – vil der blive rig lejlighed til at få vifter og rulleskift til at køre optimalt.Markante strækninger:
På en enkelt strækning over 3 km på Sigsgårdvej skal der fokuseres på at holde samling. Efter 21,5 km er omtrent halvdelen af rutens højdemeter komprimeret på de følgende 2,5 km., og her vil det være nødvendigt at finde et kompromis i tempoet, hvis alle skal med rundt.

GP1

 

2. Afdeling – linjeløb
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=ohbdwdlwoigsrsvj&authkey=EBA110274BE09D5976E9D0217C68FCA0914A8A8BE88E17DB
Generelt om ruten:
En relativ kort rute på 58 km i varieret terræn tager feltet på en lang smal rute mod syd. Turen går næsten helt ned til Terndrup på den sydligste del af ruten og byder både på decideret hårde stigninger samt passager med gode mulighed for udbrud.WP 1 – WP 2 flad spurt
Efter 6 kilometers opvarmning ud mod Øster Vase gives løbet frit til den flade spurt. Her følger godt 2,5 km snorlige og fladt asfalt hen mod byskiltet til Kærsholm. Det bliver særdeles svært at snyde de gedigne sprintertyper på deres foretrukne legeplads. Grand Prix’ets første flade spurt skal med stor sandsynlighed findes blandt dem, som har is i maven og power i benene til at gøre forskellen på de allersidste meter.WP 3 – WP 4 bakkespurten
Efter samlet kørsel gennem Kærsholm og sydpå mod Nørre Kongerslev gives løbet atter frit til bakkespurten. Ved byskiltet til Nørre Kongerslev gives der los til et langt og sejt stykke på næsten 2 km til målet ved byskiltet ud af Nørre Kongerslev. De første 2/3 af bakken er helt klart sværest med flere stejle stykker. Stigningen er for lang til at sprinterne kan køre den som en lang spurt og den egner sig derfor bedre til mindre ryttere med mere udholdenhed. Dog skal fuldblodsklatrerne tage sig i agt for de sidste 150 meter, hvor stigningen flader meget ud, og der er risiko for at blive hentet af hurtigere konkurrenter.Andre markante strækninger:
Løbet gives frit ved WP 5 efter 18 km.Allerede efter 18,5 km. Skal feltet prøve kræfter med én af de sværeste stigninger i årets Grand Prix: Kongstedlund! Med statsgaranti vil der finde store udskilninger sted, og flere grupper vil finde sammen på den videre rute. Det er meget tidligt at sætte ind med et afgørende angreb, men en glimrende mulighed for at slippe af med nogle af de hurtigere men tungere konkurrenter.Efter 30 kilometer drejes in på Tvorupvej. Her køres 2,5 kilometer i et meget vekslende og let stigende terræn. Der er ikke tale om en decideret bakke, men et svært stykke hvor man nemt kan blive hægtet af, hvis man hænger bagerst i gruppen.Efter 35 km. hedder udfordringen Svanfolkbakken. Her er tale om en egentlig bakke, som er kendt af de fleste. Det er en hård, monoton stigning, som ligger et sted på ruten, hvor et angreb sagtens kan forme den afgørende førergruppe.Efter et langt, varieret og velkendt stykke på 12 km. mellem Skibsted og Gudumlund finder vi på Tiendemarken det sidste stykke med reel mulighed for at komme de resterende sprintere i forkøbet.Mål ved byskiltet til Sejlflod.GP2

 

3. Afdeling – enkeltstart
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=ovoxdecsojvhcanl&authkey=F357C06674E924438A249B4BB4D814BF7466421D6895E4B0
Generelt om ruten:
De klassiske 21 km. mod sig selv og uret. Selvom distancen ligner den, vi er vant til, er ruten ikke helt den samme. Den er teknisk sværere med flere sving og kortere reelle, flade stykker, hvor man kan finde ind i rytmen. Det bliver spændende at se, om denne nye enkelstartsrute tilgodeser andre end forhåndsfavoritterne i disciplinen.Markante strækninger:
I forhold til sidste års enkelstartsrute er Louisendal byttet ud med Sankt Niels Bjerg på Dybdalvej. Umiddelbart en reducering i sværhedsgrad, men med den markante forskel, at bakken skal forceres allerede efter 3 km. endnu før man har kørt sig rigtigt i gang og har fundet trådet og pulsen.Langs Tiendemarken vil det ujævne terræn gøre det svært at finde et konstant tråd, og pulsen vil utvivlsomt komme til at køre op og ned som en yo-yo.Det samme vil gøre sig gældende efter 9 km. ind mod Skovstrup. Her vil de små bakker atter bryde rytmen og gøre det hårdt at holde tempoet oppe.Den sidste rigtige stigning er Sejlflodvej, som er tilføjet ruten på bekostning af Svinetruget. Med en stigningstype, som er mindre monoton, er det uden tvivl en forøgelse af sværhedsgraden. Her skal de sidste ressourcer graves frem, hvis man ikke skal gå helt i stå.GP3

 

4. Afdeling – linjeløb
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=yhqmvhrcicrytmfs&authkey=5C1225EAF3499765AEFE1C711136114C27EFF7F7B1D0C8FE
Generelt om ruten:
Med blot 255 højdemeter fordelt på 60 km. er dette den absolut fladeste af de fire linjeløbsafdelinger. Efter paradekørsel gennem Klarup passerer feltet Gudum og Sønder Kongerslev og kører herefter helt ud til kysten og fladlandet ved Dokkedal. Herefter svinges atter nordpå hvor finalen skal stå på Vaserne og ind mod Storvorde fra øst. Det bliver ikke bakker, som bliver afgørende på denne dag. I stedet vil der være mulighed for at flere af de hurtigste i feltet kan hænge med helt hjem til finalen.WP 1 – WP 2 flad spurt
Umiddelbart efter Romdrup gives løbet frit til den flade spurt, hvor målet findes ved byskiltet til Lillevorde. På de knap 2,5 kilometer fra Romdrup til Lillevorde er der gode chancer for at reducere konkurrencen og få slået et hul på den ujævne strækning. Det skal nok afgøres i en spurt, men ikke alle feltets sprintere vil kunne sidde med, når der utvivlsomt vil blive rykket gentagne gange.WP 3 – WP 4 bakkespurten
Mens resten af ruten som sagt er meget flad, er der dog tale om en gedigen bakkespurt fra krydset i Gudum op forbi kirken og til byskiltet ud af Gudum. Et stejlt og kort stykke på blot 400 meter gør feltets lettere bjergtyper til favoritter. Distancen udelukker dog ikke de sprintere, som har udholdenheden til at køre det korte stykke som en decideret spurt.Andre markante strækninger:
Løbet gives frit ved WP 5 efter 14 km.Har man modet og benene til at gøre et tidligt forsøg, ligger der faktisk en god lille stejl bakke ud af Komdrup efter godt 21 km. Bakken ligger taktisk godt lige efter passage af 90-grader svinget i krydset i Komdrup. Her er der mulighed for et godt afsæt.En sidste lille mulighed for at benytte en stigning som redskab til udbrud findes efter 24 km., hvor det går opad efter passage af Sønder Kongerslev. Det er på ingen måde en svær bakke, men lidt uopmærksomhed kan koste netop de meter, man ikke har kræfter til at hente igen.Efter Sønder Kongerslev vil der ikke være flere punkter, der for alvor springer i øjnene til oplagte udbrudsforsøg. Derimod kan vinden på de flade vidder i moseområderne mellem Dokkedal og Mou komme til at spille en afgørende faktor. Her vil det få betydning, om man får plads i bussen, eller om man må kæmpe ved siden af med vind på snuden. Ligeledes vil ikke færre end syv skarpe sving på de sidste 14 kilometer mellem Kærsholm og Kanalvej komme til at tære på kræfterne. Her vil der blive accelereret ud af hvert eneste sving, og der skal virkeligt trædes an for at lukke hullerne.Mål ved byskiltet til Storvorde.GP4

 

5. Afdeling – linjeløb
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=cmqwzrdchxjophnr&authkey=5DB82E437519440AB0CCD5EC16579808ACC44BEC0AD4D15B
Generelt om ruten:
Nu skal lommerne tømmes for mønter, nøgler og anden overflødig vægt – for vi skal opad! 5. afdeling er en rigtig lækkerbisken for dem, som kan lide hældning på stellet. Ikke færre end syv bakker i den hårdere kategori er samlet på disse 58 kilometer. Med undtagelse af et lille svinkeærinde nede omkring Fjellerad går ruten fortrinsvist vestpå, hvor feltet bland andet passerer gennem Ferslev og Visse før opløbet til sidst køres mellem Gudumholm og Sejlflod.WP 1 – WP 2 bakkespurten
Endnu engang skal der køres opvarmning og paradekørsel gennem Klarup og videre gennem Romdrup. Her fejrer vi denne bakkernes dag ved at køre bakkespurten først. Her skal vi prøve kræfter med én af de nye favoritter: Sejlflodvej til skiltet ved Kragevej. Her er tale om en gennemført bakke på 1,5 km. med den stejleste stigning på de første 300 meter. Herefter flader den langsomt ud mod Kragevej. Den fornuftige spiller bør sætte sine penge på bakkespecialisterne i det væddemål.WP 3 – WP 4 flad spurt
Det bliver nok ikke en dag, hvor de tunge sprintere og tempospecialister får lov at brillere. Men den flade spurt skal de naturligvis ikke snydes for. Dog kan det vekslende terræn langs Tiendemarken frem mod byskiltet til Gudum ikke betegnes som decideret fladt. Derfor skal de tunge drenge holde fokus, hvis de ikke skal finde sig selv i en gruppe bag de forreste.Andre markante strækninger:
Løbet gives frit ved WP 5 efter 14,5 km.Efter godt 16,5 km. bliver feltet testet på én af de helt legendariske bakker. Vi taler naturligvis om Vaarstbakken, der næppe kræver nærmere introduktion. Selvom stigningen hører til i den absolut svære kategori, får den ikke nødvendigvis afgørende betydning for denne afdeling. Stigningen ligger meget tidligt på ruten, og der er stadig masser i vente af samme skuffe forude. Dog vil den utvivlsomt komme til at tære på kræfterne hos alle.Der bliver ikke tid til den store restituering efter Vaarstbakken. For efter blot 20,5 km. svinges ind ad Skomagerbakken. Det er den nemmeste vej at køre den mod øst, men der er stadig et par hårde passager på stykket.Efter atter at have strejfet Vaarst sættes mod Torderup. Her kommer den 2 kilometer lange bakke på Torderupvej lige efter 90-gader svinget i Torderup. Nu er der kørt 26 km. og det er ikke utænkeligt at de mest eventyrlystne vil begynde at lave ravage i feltet på denne stigning. Den er både lang og hård og udgør det sidste rigtig svære stykke før Poulstrup ved 42 km.Efter et langt mellemstykke fra Gunderup via Ferslev og Poulstrup skal der igen kigges opad efter godt 42 km. Her bydes på én af de stigninger, man enten elsker eller hader, når Vissebakken skal forceres. Med blot 800 meter er det ikke nogen maratonbakke, men den er ganske stejl hele vejen til toppen. Bakken er tilpas hård til, at der bør ske udskilninger hele vejen ned igennem de forskellige grupper.Næste stigning hedder Brådalvej og ligger efter 45,5 kilometer op mod kirken i Nøvling. Det er en overkommelig bakke idet stigningen er jævn. Men den ligger sent på ruten, hvor trætheden begynder at melde sig hos de fleste, og hvor lysten til at rive sig fri af gruppen vil være til stede.Sidste stigning og sidste mulighed for udbrud er Sankt Niels Bjerg fra Lillevorde. Der er omkring en kilometer at gøre godt med, før det igen går ned ad bakke mod Gudumholm. Har man et lille forspring i 90-grader svinget mod Sejlflod, og kan man finde de sidste reserver frem, er det muligt at snyde konkurrenterne på den sidste kilometer.

Mål ved byskiltet til Sejlflod.

GP5

 

6. Afdeling – linjeløb
Link til ruten: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=xvfqpgojvqjyweel&authkey=2277736B05BC75774B06330473D7032F6F060E9DD385A316
Generelt om ruten:
Sidste og afgørende afdeling af årets Grand Prix kan med rette betegnes som kongeetappen. Højdemeterne er fordelt mere jævnt end i 5. afdeling, men med en længde på 73 km. bliver det en øvelse i udholdenhed og vilje. Ruten bliver også spændende, fordi den for mange byder på ukendt terræn i området omkring Dollerup, Blenstrup, Horsens og Volsted. Det er en rute, som både byder på enkelte hårde bakker og flere stykker med fremragende udbrudsmuligheder. Med andre ord er der god mulighed for at tilrettelægge en taktik, som kan sikre holdet de sidste vigtige point.WP 1 – WP 2 bakkespurten
Igen køres bakkespurten før den flade spurt. Her lægger vi ud med en vaskeægte klassiker på Sankt Niels Bjerg efter blot 2,5 km. De fleste kender denne bakke som deres egen bukselomme. Den er flittigt brugt til transport og opvarmning, men kommer nu til sin ret som bakkespurt i sidste afdeling af Grand Prix 2015. Det er en mellemhård stigning på 1,5 km., hvor der både vil være muligheder for bakkespecialisterne og de lidt tungere, hurtige folk i feltet.WP 3 – WP 4 flad spurt
Efter knap 8,5 km. passeres krydset i Gudum, og her gives løbet frit til den flade spurt. Det er et kort og helt fladt stykke på blot 1,5 km. mod byskiltet til Vaarst. Der vil ikke være distance nok til at lave mange angreb, og med al sandsynlighed vil de fleste af feltets hurtige folk tage del i kampen om pointene på de allersidste meter.Andre markante strækninger:
Løbet gives frit ved WP 5 efter 11 km.I 34 kilometer skal der køres i meget skiftende terræn med en del højdemeter, men uden at der vil være store prøvelser i form af markante bakker. Men efter 45 km. svinges skarpt til høje ad Lille Dalvej lige efter Dall. Her er tale om en sand perle af et stykke på 2,5 kilometer med potentiale til at sætte angreb ind. Der er ingen reelle bakker på stykket, men det buler en del med en lille gennemsnitlig stigning. Det er et temmeligt svært stykke, hvis der bliver kørt hårdt, og asfalten er tilmed ikke tip-top.Efter Lille Dalvej køres der blot en god kilometer, før der er mulighed for at slå kontra på Vissebakken efter Poulstrup. Ligesom i 5. afdeling bør Vissebakken sikre en vis udskilning.Mellem Visse og Nøvling kommer igen et hårdt stykke med gode muligheder for angreb. Efter 52,5 km. svinges til højre ad Gultentorpvej, hvor flere små bakker kommer til at sætte sig i benene og kan få pulsen til at eksplodere.Efter endnu et langt mellemstykke på 11 km. over Lundby, Skovstrup og Lillevorde laves der en lille snedig afstikker lige før Romdrup. Her drejes af ved Kochs Vase og igen ved Sønderkæret. Det er en meget smal vej på godt 2 kilometer med flere skarpe sving. Her vil der ikke være plads til at sidde i læ på viften, og hver mand må slide for det selv.Inden finalen mellem Klarup og Storvorde venter den absolut sidste bakke i Grand Prix 2015. Og hvilken klassikker ville være mere oplagt end den måske mest brugte af alle: Svinetruget. Det er vel nærmest Grand Prix’ets svar på Alpe D’huez, og hvis et sidste angreb skal sættes ind, er det her, klokkerne ringer!Mål ved byskiltet til Storvorde.

GP6

Oprettet d. 27. February 2015

Skriv en kommentar