Grand Prix 2017

Hej Team 9280!

Jeg håber I nyder sommeren og får kørt nogle kilometer i det dejlige vejr.

Detaljerne omkring dette års Grand Prix er endelig på plads. Datoerne er fastlagt, ruterne er sat og tavlen er nulstillet!

Grand Prix’et bliver afviklet over tre afdelinger, der hver især afholdes som et linjeløb. Regler og pointsystem er opridset i denne oversigt (dokumentet opdateres løbende for hvert løb der bliver kørt). Hver klub stiller med ét hold bestående af syv ryttere til hver afdeling. Rytternes individuelle placeringer giver et bidrag til klubbernes samlede antal point. Den klub, som efter tredje og sidste afdeling har opnået flest point kan bryste sig af titlen som vinder af Grand Prix 2017.

Det betyder, at vi skal finde syv deltagere til at repræsentere Team 9280 i hver af de tre afdelinger. Så kig i kalenderen og meld ind til mig på role00@live.dk hvis du har lyst til at deltage i nogle eller alle afdelinger.

Vi har valgt at lægge Grand Prix i sensommeren hen over tre torsdage i august.

Føste afdeling afholdes af Team 9280 torsdag den 3. august

Anden afdeling afholdes af CK Aars torsdag den 10. august

Tredje afdeling afholdes af KOCK torsdag den 17. august

Vi glæder os rigitig meget til at mødes til en hyggelig og venskabelig dyst på landevejen!

Mvh.

René Olesen

Oprettet d. 27. July 2017

Skriv en kommentar