Standerhejsning 2016

Sæsonstarten i Team 9280 nærmer sig! Traditionen tro afholder vi standerhejsning  lørdag 02.04.2016  kl. 11.00 i Båndbyhallen. Vi vil køre sæsonens første tur, som er en flad rute på ca. 35 km i moderat tempo. Efterfølgende vil klubben være vært for et lille socialt arrangement med øl, pølser og cykelsnak.

Klubbens hold, træner fremover hver mandag og torsdag kl. 18.00, med start fra klublokalet ved Båndbyhallen. Onsdage træner klubbens pigehold. Holdet er åbent for alle klubbens medlemmer, men køres på pigernes præmisser.

Nærmere information om træningstider kan snart ses på vores hjemmeside.

Oprettet d. 20. March 2016